tirsdag, oktober 18, 2011

"Inspiration!"

Kender i det når man bare bliver inspireret??

"Man skal bruge til blog til at skrive når man har lyst!"
- Mit motto gennem hele denne blog!!

Jeg er blevet SUPER inspireret af de her "efterskole blogs" - for JA(!), jeg skal på efterskole år 12/13.
Efterskole bloggerne skriver jo om efterskolelivet - men også deres følelser optil, og det fik jeg så også lyst til.

Jeg har altid vidst at jeg skulle på efterskole. Fortællingerne, fællesskabet og fremtiden efter, har bare lokket mig.
Fortællingerne: Alle de sjove ting man oplever!
Fællesskabet: Tænk at leve sammen med de samme personer 24/7? Blive helt troværdige med dem, og kende hinanden på godt og ondt?!
Fremtiden: Jeg er en super stræber i skolen, og er kun 100% tilfreds med mig selv hvis jeg får det 12-tal. Jeg har læst mig frem til, at folk der har gået på efterskole klare sig offset bedst på uddannelsen bagefter. Tror det har noget at gøre med, at man får et "break" fra "Skole-skole", og ligesom har taget et afslappet år.
Det er også det jeg vil med mit efterskole ophold. Bare slappe lidt af, og lade op til gymnasiet!!

Nogen tænker måske: "Jamen hvis du er hestepige, hvorfor skal du så ikke på hesteefterskole?".
Jaaa.... Det er også et spørgsmål som jeg ikke selv helt 100% kan svare på. Dengang jeg besluttede mig for, at jeg ville på efterskole havde jeg ikke min egen pony. Jeg havde halvpart, og ingen chance for at få en pony med på efterskole.
Jeg ledte så efter efterskoler uden heste, fordi det var jo ikke en realitet for mig. Jeg interessere mig meget, for computer, lave videoer og redigere billeder, derfor var medie-linjer hurtigt noget der fangede mig! :)
Jeg faldt så over to efterskoler. Den ene lod umiddelbart mere tiltalende end den anden, så da jeg tog på efterskolernes dag efteråret 2010 havde jeg en favorit da jeg sad i bilen. Vi besøgte første "TSE", og jeg følte mig bare tilpas og velkommen. Havde lyst til at blive!
Men ville også se på den anden, fordi det var egentlig den der var min favorit. Men NEJ! det var slet ikke noget. Det var sjovt at se, hvordan to forskellige teenage grupper, kan samle sig på to næsten identiske efterskoler - linjefagsmæssigt.
Så der var ingen tvivl. To dage efter havde vi sendt en ansøgning til TSE, og jeg blev optaget på medielinjen!

Okay - det gav ikke svar på hvorfor jeg ikke har valgt heste... Jeg har ikke min egen pony, Saga er mere min hel part, men som jeg passer som min egen. Derfor kan jeg ikke bare tage hende med som jeg vil :) Og da jeg ledte efter efterskole, havde jeg ikke kendt Saga i så lang tid, så ville ikke kunne spørge om jeg kunne få hende med. Da jeg så havde bestemt mig for TSE, og lærte Saga og kende ærgede jeg mig selvfølgelig lidt over at jeg ikke kunne få hende med. Men Sagas ejer sagde så at hun blev sat i fol, når jeg tog afsted! Så når jeg kommer hjem fra efterskole har hun så et lille føl og det bliver jo fantastisk :D
Synes ikke min forklaring hænger 100% sammen, men der er flere små faktore som jeg ikke kan få skrevet ned. Jeg kan ikke give en ordenlig forklaring... For på nuværende tidspunkt ved jeg, at jeg vil komme til at savne Saga og gården så forfærdeligt meget de første par uger(måneder) på efterskolen. Er der min. 4 timer om dagen, og det bliver bare så mærkeligt ikke at se de mennesker hver dag - som man er vant til at se hver dag! :O)
Okay, okay.. ikke mere trist nu!

For selvfølgelig har jeg forventinger og jeg glæder mig SYGT! Ved det kommer til at blive fantalastisk! :D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar