onsdag, oktober 03, 2012

"Til ære for Frank"

Hvad får en til at få lysten til at blogge?
det er folk/bekendte/venner der skriver, at de savner der bliver opdateret.
Jeg er en røv til at opdatere bloggen - hvilket virkelig er noget røv. Kommer jo til at være så glad når EVENTYRET slutter, at jeg kan gå tilbage og læse om det her.
Vil dog sige facebook jo bliver en hjælp. Der vil man altid kunne gå tilbage, og se på nogle sjove stunder og få nogle skønne minder.

Jeg kan sige hvad der berør mig i denne uge :)
Der var blive-weekend denne weekend(30-31 sep). Dvs. vi alle elever blev på skolen - bortset fra dem der var syge(hvilket jeg vender tilbage til).
Der var blive-weekend pga. forældredag lørdag, og efterskolernesdag søndag ;)

Lørdag kom mine forældre så. Der var sådan lidt akavet stemning på skolen, fordi det var sku lidt mærkeligt - for nogle af os, at have sine forældre ranende, når man ligesom er vant til at det kun er "os".
Men i hvert fald var de der, og der var nogle individuelle samtaler(mig, Mutti, Vati og Erland), noget linje-præsentation(vi havde lavet nogle produkter vi viste), noget k-gruppetid(forældrene hørte om hvad vi laver i kontakt-gruppen), også kropsting(dans-agtigt).
Det gik smooth, og jeg fik kun positive(pudser glorien) ting af vide :D


Produktion Sanna, Camilla, Stine, Freja og jeg lavede til at præsentere medie ;) Voxpop: max. 3 min., 75% af filmen skulle være super-nær i billedet og der skulle klippes min. var 10. sek :D


Søndag var det så efterskolernesdag. Altså åbent hus på alle landets efterskoler, så slottet var selvfølgelig ingen undtagelse. Det var ret så sjovt, for jeg fik totalt flash-back da jeg gik og viste folk rundt, jeg kom til at tænke på da jeg selv i 2010 var på slottet for første gang på efterskolernesdag, og selv gik der og blev rundvist som helt uvidende elev :D
Så på efterskolernes dag rundviste jeg, og var lidt i køkkenet, og chillede bare lidt rundt ;)

Mandag var vi alle lidt bombede efter den her lidt tight weekend, med en masse tidspunkter og en masse gæster i vore hjem. Så at skolen lige arrangerede at hele skolen tog på Ro's torv, og så "hvidstens gruppen" i biffen, var fantastisk!
Først jokede Richie med at vi skulle lave tons-dag.... thank god! Lad mig sige at tons, er noget der ikke fedt i minuttet men fedt bagefter. Tons er noget man kan have hvis man går på idræt. Richie - som er tons-læreren, er gammel soldat. dvs. tons er voldgrav, styrkeøvelser, disciplin og samarbejde.. behøver jeg sige mere? Ejh, tror sku tons er fedt, men tror samtidig og det er knald hårdt... I hvert fald var vi alle i bio, og havde fri 14.30 :D

TSE owns the bio!!!! En hel biograf for os selv :D


Tirsdag skulle så være "normal-dag". Troede vi ... 10.15, blev vi alle bedt om at mødes i samling. "Der er udbredt roskildesyge på slottet" var beskeden :( Vi blev så alle smidt hjem, og må først komme igen fredag(hvis man vælger at blive der i weekenden, hvilket jeg gør), og ellers kommer alle igen søndag.
Så nu er jeg hjemme i Svansbjerg, og slapper af - men vil gerne "hjem" :)

Andet news:
Teambuilding tur: Vi var på årests team-building tur 17-19 september. Vi boede i telte lige i kongesøre skov - en dejlig, kold, våd, mindeværdig tur <3
Vi blev hele skolen mixet på kryds-og-tværs( så vi ikke var sammen med vores K-grupper), og der blev lavet 16 hold. Jeg var selv på hold 4 med Frederik som team-leder(team lederen er noget k-gruppe lærene har valgt, inden vi tog afsted). Der var en masse forarbejde til turen bla. hvor vi sad i hallen og snakkede om hvad kunne være svær for os på sådan en tur, og hvad gruppens mål var.
Vores mål som gruppe var "ingen bliver glemt" og "have det sjovt i fællesskab" :)

En sådan tur bringer en folk tættere sammen. Jeg kan godt være ærlig, og sige at selvom vi sov sammen i telt, var sammen næsten hele dagen og lavede en masse samarbejdsøvelser sammen, var det ikke dem i min gruppe jeg kom tættere på. Men jeg lærte en masse, om fællesskab og samabejde.
Vi lavede som sagt en masse øvelser bla. noget tømrerflåde, noget hvor vi alle blev bundet sammen til en pæl også skulle vi transportere den igennem en skov mm. Alt sammen totalt fedt, og en genial måde at arbejde sammen på :D
Jeg skulle nok have brugt et helt indlæg på den tur, men det er for sent nu. Måske en dag for jeg lyst til at skrive om den igen, også får den fuld skrald! For sådan en tur glemmer man aldrig <3

Min gruppe - laver mad ;) Foto: Finn Iversen 
Teambuilding! Foto: Finn Iversen

Tømerflåde, i pisse koldt vand!! Det skal nævnes Mathias fra vores gruppe var en helt med det vand der! Dejligste Tias! <3 - Foto: Finn Iversen
At være bundet til en pæl, men samtidig samarbejde! - Foto: Finn Iversen
Flere billeder kan ses her: http://www.slottet.dk/media.php

Handicap-værelset:
Handicap-værelset er blevet mit andet værelse! Handicap-værelet er V1. Det er handicap-værelset fordi det er indrettet, så hvis det kommer en med kørestol på skolen kan de bo der = det er meget større end de andre værelser :D
På dette værelse bor to drenge - Flammen og Citronen aka. Jonas og Christoffer. To gutter jeg heldigvis har det pisse hyggeligt sammen med !
De hader mig begge to, og elsker at jeg er på besøg <3 Men på handicap-værelset er der TV(som Jonas, Christoffer og jeg havde en større disskution om hvor det skulle stå), der er slik, saftevand, en god seng ..... ja ... Gutterne bliver glade for jeg har valgt at værelset halvt er mit - især Jonas :D
TAK <3

Jeg tager som sagt tilbage på skolen fredag, for denne weekend bliver det BARDA-WEEKEND!
Barda er jo dette dejlige rollespils-program som kører på DR Ramasjang, så det bliver en totalt crazy weekend. Der er selvfølgelig min mor, Charlotte, der er weekend-lærer, så hun var totalt med på Barda-weekend da Oscar og jeg snakkede med hende om det :D Det blir' syret ....


Så nu har det været positivt, positivt, positivt... Indlægget er til ære for Frank, fordi det er noget af det at være på efterskole. Man kommer sku lidt længere væk fra hinanden. Nogle af ens venner glemmer man at pleje - og jeg siger ikke det kun er mig og min del af det, for til tider kan man godt føle sig valgt fra. Inden jeg tog på efterskole, var en af mine punkter at jeg ikke skulle miste mine venner her hjemme. Men det er svært. Opdatere dem på hvad man laver hver dag kan man ikke. Og det var så at Frank skrev: "Hvorfor opdatere du ikke din blog mere?". Det sagde mig nogle ting; Frank og jeg har ikke fået skrevet/snakket så meget sammen, jeg føler selv jeg har været dårlig til at holde venskabet ved lige, men når han skriver det til mig, ved jeg at han holder øje med mig. Så Frank; vi må ikke miste hinanden !
Glæder mig til at se dig i morgen <3 one love!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar